Dagbog med lås – gør det selv

Dagbog med lås

Du skriver dagbog og vil gerne holde dine tanker og oplevelser lidt for dig selv. Ikke fordi du har noget (særligt) at skjule, men fordi du gerne vil have lidt privatliv så vil du gerne sikre din dagbog med en god lås. Der findes en del dagbøger med lås på markedet og vi har et par stykker her i shoppen, men hvad nu hvis du har en lækker dagbog allerede og bare vil have en god, solid lås på?

Det har vi en let og billig løsning på. Du skal bruge et par remedier, men du kan klare det hele på under en halv time. Følgende trinnene herunder – god fornøjelse!

1. Anskaf notesbog, en jumbo-clip i metaltråd (det er den mest almindelige), en passende lås, en limpistol, blyant, saks og hobbykniv. Måske en strimmel gaffa-tape eller lignende for at gøre det pænt. Jeg har valgt at bruge Obsidian notesbogen fra vores sortiment, fordi den har et fast og tykt omslag, der kan holde på en lås. De fleste notesbøger med fast omslag kan bruges (se forslag nederst).

Dagbog med lås - gør det selv

2. Skil din jumbo-clip ad, så du har to stykker metaltråd til indsættelse i din dagbog. Du kan evt. bøje dem lidt så de kan mødes når bogen lukkes, men det kommer an på om din lås har den nødvendige længde.

Dagbog med lås

3. Skær riller i omslaget, som passer til de to metaltråde fra clipsen. Du kan tegne omridset af dem med en blyant først. Sørg for at de er lige overfor hinanden når bogen er lukket. Rillerne skal være dybe nok til at clipsene synker lidt ned, men pas på at ikke skære helt igennem bogens omslag. (Du kan vælge at springe dette trin over og bare lime clipsene fast uden at lave riller, men så bliver bogen lidt tykkere).

Dagbog med lås

4. Lim clipsene fast i hver sin side af omslaget med limpistolen. Jeg bruger limpistol fordi det holder super-godt og limer med det samme. Hvis der er børn involveret, så pas på med limpistolen – den er varm!

Tjek at de to clips sidder overfor hinanden.

Dagbog med lås

5. Til sidst kan du vælge at sætte et stykke gaffa-tape, et stykke papir eller stof hen over clipsene i begge sider af omslaget, for at pynte lidt på det. Smag og behag – det er jo kun dig der kigger i bogen fra nu af!Dagbog med lås

Og så er du færdig! Nemt ikke? Det kan nok gøres pænere end det jeg kunne præstere, men du er velkommen til at skrive en kommentar og evt. vedlægge et foto af din nye låste dagbog! Nu er der i hvert fald ingen der læser med i din dagbog længere. Hvis man forsøger at åbne den, vil du kunne se det med det samme.

God skrivelyst!

Dagbog med lås

Andre velegnede notesbøger er:

Spanish Medallions

Venezia

Filigran

Classique

 

[box type=”info” style=”rounded”]Eksklusiv dagbog med lås, klar til brug – klik her. [/box] [fbshare type=”icon”] [pinterest count=”horizontal”] [twitter style=”horizontal” hashtag=”@WorkStyleDK” float=”left” lang=”da”]