En notesbog for livet

Fra filmen The Bucket List

På vores vej igennem filmens verden i søgen efter notesbøger i vigtige roller, er vores rejse nået til filmen The Bucket List (på dansk “Nu eller aldrig”) fra 2007.

Jeg tror de fleste kender filmen, for den har givet anledning til selve begrebet en “Bucket List” og så havde den to af amerikansk films allertungeste mandlige skuespillere i hovedrollerne. Jack Nicholson og Morgan Freeman spiller de to gamle fyre der mødes på en hospitalsstue hvor de finder ud af at de ikke har langt igen. Den ene er en fattig mand med et ønske om at prøve at nå en masse ting i den tid han har tilbage og den anden er meget velhavende. Sammen drager de ud på eventyr for at opfylde den enes liste over ting han gerne ville have nået inden han skal “stille træskoene” eller “kick the bucket” som det hedder på amerikansk.

Fra filmen The Bucket List

 

Filmen var og er stadig meget populær, bl.a. fordi den sætter fokus på at vi alle har drømme for vores liv, men de færreste af os når at få dem opfyldt.  Jeg ved ikke om en Bucket List er en god idé, men jeg kan godt se at man kan få noget ud af at nedfælde sine ønsker og drømme. Om ikke andet giver det anledning at at vurdere eller revurdere om det virkelig er noget man drømmer om eller om det bare er noget man føler at man bør drømme om. Man forventes jo som kvinde at drømme og børn og ægteskab, men mænd forventes at drømme om at blive rige eller store erhvervsledere. Samfundets normer præger vores drømme.

Jeg vil nu alligevel anbefale at lave sådan en Bucket List, en notesbog for livet, fordi det gør godt at få sat ord på tingene. Det kender vi i mange andre sammenhænge, altså at du f.eks. bedre husker det du har skrevet i hånden og at du bedre kan fordybe dig i de emner du skriver med pen og papir.

Og hvis du nu ikke lige synes om at lave en liste med det du ønsker, så kan man jo vælge en anden tilgang – nemlig at lave en liste over det man absolut vil undgå for enhver pris. Det er da en start og måske kan den bringe dig frem til de ønsker du måtte have for dit live. Bare kom i gang.

Den omvendte Bucket List notesbog

Uanset om du beslutter dig for den ene eller den anden type liste, så skal du bruge en god notesbog og her vil jeg anbefale en solid Leuchtturm1917, f.eks. i den flotte grå version. Den kan sagtens blive en notesbog for livet!

 

[fbshare type=”icon”] [pinterest count=”horizontal”] [twitter style=”horizontal” hashtag=”@WorkStyleDK” float=”left” lang=”da”]