Nu er det tid til at starte din dagbog

Start året med at skrive dagbog

Har du overvejet om du skal have et nytårsforsæt for 2015? Måske har du tænkt på at du vil til at skrive dagbog?

Det er en god idé og årsskiftet er et fint tidspunkt at starte på. Vi står jo alle sammen d. 31.december og skuer fremad og mange af os tænker også over året der gik. Refleksion over dine daglige oplevelser og tanker, er et meget vigtigt værktøj til at forstå dig selv og dine omgivelser. Det er også en super fin måde at holde styr på dit liv på. Hvem kan f.eks. huske hvad hun lavede på en bestemt dato for 1, 2 eller 5 år siden? Man kan f.eks. opdage nogle dårlige vaner man har, men som man ikke selv var klar over, blot ved at studere sin dagbog.

Det er vigtigt at understrege at man ikke behøver skrive hver dag, men bare gøre det så hyppigt at det giver mening. Faktisk vil man hurtigt opdage at når man først er i gang, så har man masser at skrive – også selvom man gør det dagligt.

Hvordan skriver man så? Skal man virkelig starte med “Kære dagbog..”? Nej, det behøver man ikke, men mange oplever at det er nemmere at komme i gang hvis man forestiller sig at man skriver brev til en nær ven og fortrolig. På den måde får man flere detaljer med og de tanker man har gjort sig om forskellige begivenheder, kommer også nemmere frem på den måde.

Skal man så have en dagbog med lås og skal man gemme den et hemmeligt sted så ingen kan finde den? Tja, det er smag og behag. Man kan jo overveje om det giver mening at skjule sig dagbog i disse tider med sociale medier og skumle efterretningstjenester der læser alle éns emails og SMS’er. Har man en nysgerrig bro, søster, kæreste eller ægtefælle, så kan man måske overveje en af dem med lås på. Om ikke andet så vil man da kunne se om nogen har forsøgt at snage i ens inderste tanker. Her kan du se vores udvalg, både med og uden lås.

Og skulle du stadig være i tvivl om du skal skrive dagbog eller ej, så bør du læse vores 5 gode grunde til at skrive dagbog.

Håber du får et godt 2015 – med dagbog!

[fbshare type=”icon”] [pinterest count=”horizontal”] [twitter style=”horizontal” hashtag=”@WorkStyleDK” float=”left” lang=”da”]