På en regnvåd dag..

Vi som arbejder indendørs det meste af tiden, kan ha’ lidt svært ved at forstå de udfordringer som man står overfor når man skal udføre et stykke arbejde, imens elementerne raser om ørerne på én. Forestil dig at du har til opgave at føre regnskab med antallet af mudderklirer der passerer hen over heden, eller at du skal notere koordinaterne på fjendens kommando-post og regnen siler ned. Alt er vådt og du får griflet nogle uforståelige streger og tegn ned på din blok, som hurtigt bliver til papirgrød når du rører ved det.

Sådan har man måttet leve med sit udendørsjob eller sin udendørshobby, men nu er det slut!

Rite in the Rain er navnet på vores nye leverandør af blokke og papir som tåler vand. Ja, man kan skrive på disse blokke med en almindelig blyant i silende regn og endda tabe blokken i nærmeste å eller rasende flod, uden at noterne forsvinder. Papiret tåler simpelthen elementernes rasen i et omfang som gør det muligt at tage noter eller tegne, uanset om man befinder sig i 50 graders varme i Congos regnskov eller i 30 graders frost på den Sibiriske tundra.

Vi har taget et udvalg af disse smarte blokke og notesbøger hjem, så der er til dig som selv skal ud i regnvejret og hvis du kender en jæger, soldat, spejder, ornitolog, bjergbestiger eller eventyrer, så har du alle tiders (jule)gave-idé lige her.

Rite in the Rain