Skal man bruge pc eller notesbøger?

Hvad er bedst – notesbøger eller pc’er?

Du kender det sikkert: Man kommer ind til et møde og omkring bordet sidder en håndfuld mennesker og flere af dem har slået deres laptop computer ud. Du kigger på din notesbog…

Du overvejer om du skal gemme din trofaste følgesvend, notesbogen, bag en plante eller om du skal klaske den ned på bordet, så alle kan se hvad du er lavet af.

Man bør jo aldrig komme i en situation hvor den slags overvejelser skal gøres, men det sker. Du skal bare aldrig lade dig tryne til at bruge en tablet eller pc, når du nu bedst kan arbejde med blyant og papir.

Notesbøger og blyant, sørger for at du bedre kan huske hvad der blev talt om på mødet.

Måske vil du opleve at de andre mødedeltagere smiler overbærende imens de knaster løs i tastaturet. Men du vil snart opdage at den der griner sidst griner bedst.

Når i mødes til det opfølgende møde vil du, og alle de andre deltagere, nemlig opdage at den eneste der nøjagtigt kan sige hvad i aftalte sidst, er dig og din notesbog.

Man husker bedre når man skriver med pen og papir og ingen elektronisk dims kan ændre på det.

Men ligner jeg så ikke en der kommer fra fortiden?

Det betyder ikke at du skal være maskinstormer og nægte al kontakt med computere, men du skal vælge det værktøj der er bedst egnet til opgaven. Lad dig aldrig tryne til at gemme din trofaste notesbog væk og slæbe pc’en med til alle møderne, bare fordi de andre gør det.

Husk at du nemt kan tegne, lave diagrammer, grafer og kurver i din notesbog. Tegninger, talebobler og naturligvis mind maps og tekst. Det kan man også på sin pc, men det tager længere tid og begrænser dine muligheder for at illustrere og skabe mening.

Notesbøger er stadig det bedste valg i mange situationer, så brug den til at fokusere på opgaven og ikke hjælpemidlet. Men sørg for at købe en god notesbog – billige notesbøger med tyndt papir og et omslag der kun holder en uges tid, er ikke pengene værd.