Skriv i din notesbog og husk bedre

Skriv i din notesbog og husk bedre

Husker du at skrive i hånden eller bruger du kun kun pc, tablet eller smartphone når du skal tage noter eller bare lave en huskeliste?

Hvis du er en af de mange som har droppet pen og papir til fordel for de elektroniske dimser, så er du ilde stedt.. Forskning viser nemlig at man husker langt bedre når man skriver i hånden end når man bruger et tastatur. Omvendt så vil man blive mere og mere afhængig af sine elektroniske dimser, fordi hukommelsen forringes og hvem har lyst til at blive det?

Hjælp dit barn med at lære – giv det en pen og en notesbog

Vores børn skal skrive med hånden når de lærer at stave og læse. Det giver en kobling mellem den fysiske bevægelse og hjernen, som gør at det du skriver nemmere huskes.  Man bliver også bedre til at kommunikere og til at udtrykke sig med visuelle virkemidler, når man skriver med pen og papir. Der er simpelthen aktivitet i flere områder af hjernen når man bruger pen og papir.

Vores naboer nede i Tyskland bruger stadig pen og papir i undervisningen på alle niveauer. Man har en solid tradition for at bruge fyldepen og alle skolebørn skal skrive med sådan én i deres skoletid. Ikke hele tiden naturligvis, men ofte. Måske er det én af forklaringerne på at tyske børn er dygtigere end danske, til mange fag. (De laver også langt flere lektier, hvilket også hjælper.)

Når man tager noter både i folkeskolen, gymnasiet og de videregående uddannelser, så kommer pen og papir igen i spil som den bedste måde at notere på. Når man tager noter er det jo for at huske det man har lært, så det med at notere i sin pc eller mac kan være udmærket, men det skal suplleres med en gang håndskrift. Skriv de elektroniske noter over i en god notesbog, sammen med uddybende kommentarer, tanker og idéer, kort tid efter du har taget noterne. Så sidder det meget bedre fast!

Skriv i din notesbog og husk bedre

Hvis man virkelig skal huske noget, så kan man med fordel skrive det igen og igen. Husk at de uvorne børn i vores skoler i gamle dage, blev sendt op til tavlen for at skrive 100 gange “Jeg må ikke rykke Lise i håret”. Det var en straf, men sandelig også en effektiv måde at huske det på.

Skriv gerne dine noter om igen efter 24 timer, så sidder de endnu bedre fast i de små grå. Du vil huske i nærheden af 70% af dine noter på den måde, hvorimod kun vil huske 20% hvis du bare læser dem!

Fremtiden truer. Eller gør den?

Heldigvis ser det ikke så slemt ud. Mange mennesker ved godt at de ikke kan klare sig med de elektroniske medier, så den trend der startede for 6-7 år siden, er ved at vende. Der er også dukket apps op, som gør det muligt at kombinere pen og elektronik. Det synes jeg er interessant og vi sælger jo netop “stylus’er” som de penne hedder der kan skrive og tegne på din smartphone eller tablets skærm. Dog vil det næppe blive helt ligeså godt som pen og papir, men det viser dog at budskabet er forstået.

Gode blyanter, kuglepenne og fyldepenne er kommet for at blive. Sammen med en god notesbog eller to, naturligvis! Hvis du vil læse mere om den omtalte undersøgelse, så er den foretaget i Stavanger og du kan læse den her.

[fbshare type=”icon”] [pinterest count=”horizontal”] [twitter style=”horizontal” hashtag=”@WorkStyleDK” float=”left” lang=”da”]

2 kommentarer til “Skriv i din notesbog og husk bedre

  1. Pingback: Fjern stress med en to-do liste - WorkStyle

  2. Pingback: En notesbog for livet - WorkStyle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *