Der er notesbøger…

Der er notesbøger

Der er notesbøger og så er der notesbøger!

Det flyder med notesbøger alle vegne i disse dage, som det gør hvert år ved denne tid, når uddannelsesinstitutionerne tager imod årets elever. Du kan få notesbøger til 50 kr, til 40 kr og jeg endda set notesbøger helt ned til en flad tier. Det de har til fælles, alle disse farverige notesbøger der ligger i store bunker i supermarkeder og billig-butikker er, at de er fremstillet uden hensyntagen til naturen, miljøet, arbejdsforhold, lønninger eller andre forhold som vi danskere bryster os af at tage vare på.

Det kræver ikke den store fantasi at forestille sig hvordan papiret på en ti-kroners notesbog er fremstillet. Man kan næsten dufte syren og kemikalierne som de ubeskyttede arbejdere har vadet rundt i på deres 12-timers arbejdsdag, imens de har tjent 25 øre. Den nærmeste regnskov er blevet fældet og kemikalierne er derefter lukket ud i nærmeste vandløb, hvor arbejdernes børn med stor fornøjelse bader og hvor kvinderne vasker tøj.Der er notesbøger

Jeg har prøve-købt en af disse notesbøger, selvom det er mig imod at støtte den slags, men det er vigtigt at få bekræftet sine fordomme en gang i mellem. Papiret var glat og tog dårligt imod både blæk og blyant. Omslaget var det billigste plast og alt for glat til at man kunne holde på det. Elastikken knækkede første gang jeg trak i den og da jeg vred i papiret for at lægge den fladt da jeg skulle skrive, løsnede det sig fra indbindingen. Det var 40 kroner lige ud af vinduet.

Der er én positiv ting ved de mange tarvelige notesbøger man ser rundt omkring: Behovet og interessen for notesbøger er kraftigt stigende! De gamle dyder vender tilbage og mange har nu opdaget at de elektroniske dimser, tablets og smartphones, har mange kvaliteter, men de kan aldrig erstatte pen og papir hos de af os som arbejder med ord eller tegninger. Køb en ordentlig notesbog, fremstillet under ordentlige forhold og i høj kvalitet. Vi har dem!

Og med det vil jeg bare gentage det som de fleste af os allerede ved: Du får hvad du betaler for! (Og her hos WorkStyle.dk får du lidt mere..)

[fbshare type=”icon”] [pinterest count=”horizontal”] [twitter style=”horizontal” hashtag=”@WorkStyleDK” float=”left” lang=”da”]

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *