Thomas Edison var storforbruger af notesbøger

Thomas Edisons notesbøger

I vores jagt på kendte brugere af notesbøger, har vi vist fundet en rekordholder: Thomas Edison (1847-1931). Ikke nok med at han opfandt den elektriske pære og 1000 andre ting, han udfyldte mere end 3500 notesbøger!

60 år som opfinder

Edison var ikke noget stort geni, men han var den mest grundige og metodiske opfinder man kan forestille sig. Inden det lykkedes ham at få en elektrisk glødepære til at lyse, havde han prøvet mere end 9000 gange og hvert eneste forsøg blev beskrevet i detaljer, i hans notesbøger. Det kan man da kalde ihærdighed! Han præsterede at få hele 1093 patenter i USA, mere end nogen anden enkeltperson nogensinde. Det menes at han skrev over 5 millioner sider i sin lange karriere.

Thomas Edison havde en målsætning om at lave en mindre opfindelse hver 10. dag og en større hvert halve år. Til det skulle han bruge sine mange notesbøger, som han udfyldte med tekster, beregninger og tegninger. Det var både til ham selv og hans assistenter, som blev opdraget til at skrive ligeså flittigt som ham selv. Den tilgang gjorde at han ofte fremhæves for at være opfinder af forskningslaboratoriet som vi kender det i dag. Alle videnskaber bruger hans metodiske fremgangsmåde.

Notesbøger er den dag i dag, grundlaget for meget forskningsarbejde også selvom computeren naturligvis spiller en vigtig rolle. Der er jo bare det ved data i en computer, at det kan forsvinde. Det er nemmere at holde styr på en notesbog og man kan jo også være mere kreativ på papir, end man kan på en computer. Hvis du besøger et forskningslaboratorie, vil du se rækker af notesbøger, som regel i A4-størrelse, på reolerne.

Herunder kan du se Edisons berømte elektriske pære, tegnet af ham selv, på en af de 5 millioner sider, i en af hans 3500 notesbøger. Han burde måske også have haft en pris for ihærdig brug af notesbøger. Et imponerende menneske!

Thomas Edisons notesbøger